Nvidia er ikke længere bare en chipproducent. Ifølge The Economist er selskabet ved at blive noget nær en centralbank for hele AI-industrien – med lån, garantier og ejerandele, der skal holde efterspørgslen efter dets chips oppe.

Deres investeriger i kunders forretning er ikke faretruende endnu. Men den kan snart blive det.

Denne artikel er en dansk opsummering af The Economists artikel “The central bank of AI”.

Fra $1.000 mia. til $5.400 mia. på under fire år

Det tog Nvidia 30 år at nå en markedsværdi på $1.000 mia. Ni måneder senere var værdien fordoblet, og under to år efter det passerede selskabet $5.000 mia. Nvidia er i dag verdens mest værdifulde virksomhed, omkring $5.400 mia. værd, og analytikere forventer, at omsætningen næsten fordobles næste år – nogle spår en årlig omsætning på $1.000 mia. allerede i 2029.

Gode chips – endnu bedre finansiering

Væksten skyldes ikke kun teknologi. Nvidias topchef, Jensen Huang, har i stigende grad grebet til finansielle konstruktioner for at holde efterspørgslen kørende:

  • Nvidia har lovet at stille en garanti på op til $105 mia. for et kæmpe datacenter i Ohio, som skal bruges af OpenAI.
  • Selskabet vil mobilisere over $500 mia. i AI-infrastruktur sammen med seks store Wall Street-firmaer ved at garantere værdien af det udstyr, det sælger til den slags projekter.
  • Nvidia har lovet at “toppe op” på kunders indtægter, hvis deres datacentre ikke rammer bestemte omsætningsmål.

Kritikere ser tydelige paralleller til dotcom-boblen i slutningen af 1990’erne, hvor telekomudstyrsproducenter som Cisco og Lucent lånte milliarder til teleselskaber, der købte deres udstyr – og led store tab, da efterspørgslen skuffede. Investoren Michael Burry, kendt for at satse imod boligboblen før finanskrisen i 2007-09, er blandt de skeptiske stemmer.

Hvorfor gør Nvidia det?

En stor del af forklaringen er, at Nvidias vigtigste kunder samtidig er ved at blive dets konkurrenter. “Hyperscalers” som Amazon, Google, Meta og Microsoft står for omkring halvdelen af Nvidias omsætning, men designer i stigende grad deres egne, billigere AI-chips – nogle gange endda til salg til andre. Bloomberg Intelligence forventer, at specialbyggede chips vil stå for omkring halvdelen af markedet ved udgangen af årtiet, op fra ca. 40 % i dag.

Samtidig har de store etablerede techgiganter langt billigere lånerenter end de nye “neoclouds” (mindre udbydere af AI-computerkraft), der har store investeringsbehov, men lidt omsætning. Det er netop dette gab, Nvidias garantier og investeringer forsøger at udligne – ved at gøre fremtidige indtægter mere forudsigelige og dermed gøre det billigere for neoclouds at låne.

Et omfattende net af aftaler

Nvidia har over de seneste tre år lovet over $70 mia. i investeringer i startups og tilbudt $300 mia. i finansiel støtte til sine kunder. Eksempler:

  • Investeringer i AI-startups som Poolside (licens- og ejerandelsaftale for $7 mia.) og opkøb af Hugging Face for $12,9 mia., for at fremme åbne AI-modeller og dermed efterspørgsel efter Nvidias chips.
  • “Indtægtsgulve” til neoclouds som Sharon AI og Firmus, hvor Nvidia garanterer en bestemt pris for computerkraft over typisk seks år.
  • Garantier for lejeaftaler og strømkontrakter bag OpenAIs datacenter i Ohio.
  • Indirekte finansielle bånd til Anthropic gennem en kæde af aftaler, der involverer neocloud-selskaberne Lambda og Hut 8, hvori Nvidia selv har ejerandele.

To risikable antagelser

Hele opbygningen hviler på to antagelser: at Nvidias chips bevarer deres værdi, og at efterspørgslen efter computerkraft fortsætter med at vokse hurtigt. Ingen af delene er givet.

Ældre chips som Nvidias A100 og H100 har indtil videre bevaret deres værdi overraskende godt – men det kan lige så vel skyldes knaphed på ny kapacitet som reel holdbarhed. Samtidig lancerer Nvidia selv nye chipgenerationer hvert år, hvilket i sagens natur underminerer værdien af de gamle.

Hvis efterspørgslen efter AI blot vokser lidt langsommere end ventet, kan neoclouds og andre AI-udbydere få svært ved at sælge deres kapacitet – hvilket kan udløse Nvidias garantier, samtidig med at Nvidias egen omsætning falder. Det kræver ikke et decideret kollaps i AI-interessen; blot skuffende vækst kan skabe problemer.

Hvor stor er risikoen for Nvidia?

Ifølge The Economist er Nvidias potentielle forpligtelser over for kunder omkring $300 mia., herunder:

  • $105 mia. bag OpenAIs datacenter i Ohio
  • Op til $125 mia. gennem Wall Street-partnerskabet
  • Omkring $67 mia. i andre garantier

Nvidias egen økonomi er dog robust: selskabet har $99 mia. i kontanter og likvide værdipapirer og forventes at generere omkring $200 mia. i cash flow i år. Kun et katastrofalt tilbageslag, hvor alle garantier udløses samtidig med, at profitten stort set forsvinder, ville true selskabet – som situationen er nu.

Nvidia er heller ikke alene om denne praksis. AMD har tilbudt store ejerandele til OpenAI og Meta mod store chipordrer, og Google har samlet et konsortium for at finansiere Anthropics chipkøb hos Google, med Broadcom som garant for eventuelle mangler.

Konklusionen

The Economist peger på, at der er en reel risiko for, at spekulative AI-projekter bliver bygget, fordi finansieringen er kunstigt let tilgængelig – og at et skuffende afkast i branchen kan efterlade en bunke dyrt, ubrugt computerudstyr. Ingen virksomhed er mere viklet ind i dette net end Nvidia selv: jo mere af AI-boomet selskabet finansierer, desto mere af et eventuelt bagslag skal det selv bære.

Læs hele den originale artikel hos The Economist (arkiveret version).